Store forandringer kræver opmærksomhed og tålmodighed
Mit liv står på en tærskel til noget nyt, spændende og samtidig også forvirrende. Maleriet er min ledsager hele vejen, men det må dog også vente i flere perioder, hvor livet kræver al min opmærksomhed for at jeg kan få ro i mine tanker og følelser.
Derfor hører du først noget nu.
Jeg skal flytte
Gården er nu sat til salg og vi har længe været på udkig efter noget nyt. Måske der kan skimtes et muligt nyt hjem. Vi håber og tror på det. Et nyt livsafsnit er så småt ved at tage sin begyndelse.
Jeg er fyldt af forventningens glæde og usikkerhedens flammer. Et mix af forskellige følelser, som jeg lige nu kan mærke i krop og sind. Så der er dage med ingen overskud og dage, hvor jeg kan mærke den indre power og energi. Og ja – jeg er kommet i den modne alder – et nyt livsafsnit – hvor kroppen til tider har en anden dagsorden end den mit sind er fyldt af.
Krop og sind har brug for pauser – hver især – men også aktivitet, bevægelse, fornyelse og nytænkning. Ja der sker så meget på de indre og ydre planer…….
Maleriet er dog trofast fulgt med hele vejen og i enkelte malerier har det sat sine aftryk. Sådan er det jo med mig og mine malerier. De vil fortælle historier og vise glimt af min og andres livsvej.
Min vej i krop, sind og ånd og mine livsvalg – hvor jeg vælger til og fra – min historie og min fremtid og mit møde med andre mennesker vil altid snige sig ind i mine intuitive og kreative fortællinger på lærred.
Looking for my new home (80×60 cm)
Og hvad er der så sket på den kreative side?
Jeg maler….. og har besøgt flere gallerier for at vise mine malerier med mine farvede små fortællinger. Det kræver forberedelse og planlægning. Hvilke malerier skal vises på netop dette galleri?
Der er også fernisering og vernisage, når man udstiller på gallerier. Her har kunstneren mulighed for at være tilstede – og så er det altid spændende at møde et interesseret publikum.
Gallerier er en vigtig brik i markedsføringen af mine malerier. Det giver mig også den mulighed, at kunne vise min kunst til andre kunstinteresserede, som f.eks. bor i det område hvor galleriet ligger. Flere bliver nysgerrig og har kontaktet mig efterfølgende og mange har derefter også købt malerier direkte fra mit atelier ArtbyHella.
Få vist maleriet i eget hjem
Og så er der jo lige det, at jeg gerne kører ud for at vise malerier i eget hjem. Det er altid spændende hvordan det enkelte maleri passer på væggen og i hjemmet.
Det kan til tider være både overraskende eller ganske ligetil.
Her får du to tilkendegivelser fra glade købere:
”Hellas malerier taler til en og vi blev især interesseret i et bestemt maleri, som vi så på galleriet. Hella kom på hjemmebesøg med maleriet og havde taget flere med. Hun så vores hjem og kom med andre forslag. Hella vejledede os i, hvordan man kan få et maleri til at passe ind i vores hjem med de eksisterende ophæng, som vi har mange forskellige af. Det blev en spændende og ikke mindst interessant oplevelse.”
Line Tweet
Facing my world
Flying Hummingbird
Køb af billedet ”I det fjerne skinner solen”. Vi har lige haft besøg af Hella. At købe et maleri giver mange overvejelser. Siger maleriet mig noget? Passer det ind i mit hjem? Hvem er kunstneren jeg køber af? Ved Hella får man mulighed for, at hun selv kommer forbi med maleriet og er med til at hænge det op. Hella har også flere malerier med, hvis man er i tvivl om det er det rigtige billede man har valgt. En rigtig god oplevelse at få Hella på besøg; men ikke mindst at købe et maleri, der gir glæde i hverdagen.”
Thomas Tweet
I det fjerne skinner solen (120×70 cm)
Hjemmebesøg hos mig hjemme i atelieret
Her er du altid velkommen og det plejer at være en god oplevelse for både besøgende og ikke mindst mig selv.
Sidste nyt er en bestillingsopgave til en jubilæumsplakat i 2025. De første skitser er lavet og der vil komme mere om forløbet i det næste nyhedsbrev.
Jeg har også lagt nogle af mine malerier op på et dansk online galleri og det sker da, at der bliver solgt malerier derigennem også.
Nye tanker og planer dukker op, men må vente til de praktiske detaljer med salg og køb af ejendom og flytning og indflytning så småt er faldet på plads
…….tålmodighed Hella tålmodighed…..