Lige p.t. er nogle af mine malerier tilknyttet Vejers Strandgalleri.
Du kan se mere, når du besøger deres hjemmeside www.strand-galleriet.dk.
Flere kunstnere er repræsenteret, så kig endelig ind.
Et online galleri som Danish Gallery www.danishgallery.com har også solgt flere malerier for mig og det er jeg taknemmelig for.
Sidste maleri blev sendt til Frankrig og køberen blev mega glad for maleriet.
Pyha – det var bare dejligt.
En kort periode har nogle af malerierne hængt på Galleri Svanen, som nu har besluttet at stoppe, så det var sidste gang, man som kunstner kunne repræsentere og sælge sin kunst der.
Næste kunstmesse bliver så Kvinder og kunst messen i Hillerød til November og jeg lover i vil høre mere senere.
Der er også en lille lokal julemesse på Jels Voldsted, som er mega hyggelig og en dejlig måde at vise mine malerier frem på.
Og så er det jo kunstforeninger i hele landet og nogle der henvender sig for at udstille mine malerier.
Næste gang bliver i januar måned 2024.
Hermaan kunstgruppen
En dejlig kunstnergruppe, der mødes 2 gange årligt til kunst og skøn samvær på Kiersgaard i Højer.
Stedet kan varmt anbefales.
Vi er 4 kvinder, som elsker at udtrykke os på forskellig vis ofte via maleriet, men også med nål og tråd og forskellige naturmaterialer.
Måske vi en dag kommer ud med en stor fællesudstilling.
Tankerne er der. Vi må se.
Malegruppen i Oksenvad
Her startede min passion for alvor med undervisere lokalt på stedet, med besøg på kunstmusseer og ekskursioner med besøg hos kunstnere og gallerier i hele landet.
Ja et fællesskab hvor vi deler vores passion for det kreative, deler godt og også det svære og hygger hver anden torsdag med maleriet i fokus.
Lokalt projekt i gang
Og så er der lige et projekt til udendørs udsmykning lokalt i Oksenvad, der har taget en del af min tid.
Over sommeren har jeg lavet skitser til fire store træplader, som så skal males i fællesskab med maledamerne fra
Oksenvad og som skal repræsentere områdets særkende.
Herom mere senere.
Spændende bliver det.